Online Opskrifter
printervenlig versionTip en ven


Økologisk brød



Ingredienser:
1 ltr vand (stuetemperatur)
1,8 kg mel (cirka) - økologisk, hvedemel, rugmel, gramhamsmel og speltmel
1 dl 5-korns blanding/revede gulerødder el. lign.
1 dl syrnet mælkeprodukt
20 gr gær (cirka ½ pakke)
20 gr salt
10 gr sukker eller honning
1 dl olie


Beskrivelse:
Vand og lidt af melet røres til en lind grød. Derefter tilsættes gæren og dernæst mel, salt, sukker/honing og olie. Så tilsættes f.eks. den opkogte 5-kornsblanding/revne gulerødder. Dejen æltes godt igennem og stilles til hævning natten over (eller min. 12 timer).

Derefter slåes den op igen og deles, alt efter hvilken størrelse man ønsker på bagepladen. Hæver igen cirka en time til halvanden, hvilket er vigtigt for slutresultatet. Bages cirka 70 min. hvis dejen ikke er delt, men er den delt i mindre portioner, afkortes tiden. Kernetemperaturen skal være min. 92 grader ved ovntemperatur på cirka 180/160 grader (alt efter hvilken ovn du har). Der kan bruges meget forskelligt mel, men for at få et godt resultat, anbefaler jeg der bruges økologiske produkter.

Bemærk melmængden er variabel.

Kommentar:
Husk at brød ikke bliver bedre, bare fordi der kommer mere gær i. Og brødbagning tager den tid det ta'r.

Held og lykke med et godt resultat.